Gennemsnitlig omkostningsmetode definition
Hvad er den gennemsnitlige omkostningsmetode?
Den gennemsnitlige omkostningsmetode tildeler en omkostning til lagervarer baseret på de samlede omkostninger ved købte eller producerede varer i en periode divideret med det samlede antal indkøbte eller producerede varer. Gennemsnitsomkostningsmetoden er også kendt som den vejede gennemsnitlige metode.
Vigtige takeaways
- Gennemsnitomkostningsmetoden er en af tre metoder til værdiansættelse af beholdninger, hvor de to andre almindelige metoder er først ind først ud (FIFO) og sidst ind først ud (LIFO).
- Gennemsnitomkostningsmetoden anvender det vejede gennemsnit af alle indkøbte beholdninger i en periode til at tildele værdi til kostpris for solgte varer (COGS) samt omkostninger for varer, der stadig er til salg.
- Når et selskab har valgt en metode til værdiansættelse af beholdninger, skal det forblive konsekvent i dets anvendelse for at være i overensstemmelse med almindeligt accepterede regnskabsprincipper (GAAP).
1:11
Klik på Afspil for at finde ud af, hvad gennemsnitsomkostningsmetoden er
Forståelse af gennemsnitsomkostningsmetoden
Virksomheder, der sælger produkter til kunder, skal håndtere beholdning, som enten købes fra en separat producent eller produceres af virksomheden selv. Varer, der tidligere er på lager, som sælges ud, registreres på en virksomheds resultatopgørelse som omkostninger ved solgte varer (COGS). COGS er et vigtigt tal for virksomheder, investorer og analytikere, da det trækkes fra salgsindtægter for at bestemme bruttomargin på resultatopgørelsen. For at beregne de samlede omkostninger ved varer solgt til forbrugere i en periode bruger forskellige virksomheder en af tre metoder til lageromkostninger—først ind først ud (FIFO), sidst ind først ud (LIFO)eller gennemsnitsomkostningsmetode.
Gennemsnitsomkostningsmetoden anvender et simpelt gennemsnit af alle lignende varer i beholdningen, uanset købsdato, efterfulgt af en optælling af de endelige lagervarer i slutningen af en regnskabsperiode. Multiplicering af den gennemsnitlige pris pr. Vare med den endelige beholdningstælling giver virksomheden et tal for varens omkostninger, der er til salg på det tidspunkt. Den samme gennemsnitlige omkostning anvendes også på antallet af solgte varer i den foregående regnskabsperiode for at bestemme omkostningerne ved solgte varer.
Eksempel på metode til gennemsnitsomkostninger
Overvej f.eks. Følgende lagerbeholdning til Sam's Electronics:
Købsdato |
Antal stk |
Omkostninger pr. Enhed |
Udgifter i alt |
01/01 |
20 |
$1,000 |
$20,000 |
01/18 |
15 |
$1,020 |
$15,300 |
02/10 |
30 |
$1,050 |
$31,500 |
02/20 |
10 |
$1,200 |
$12,000 |
03/05 |
25 |
$1,380 |
$34,500 |
Total |
100 |
$113,300 |
Antag, at virksomheden solgte 72 enheder i første kvartal. Den vejede gennemsnitlige pris er den samlede beholdning, der er købt i kvartalet, 113.300 dollars, divideret med det samlede lagertal fra kvartalet, 100, til et gennemsnit på 1.133 dollars pr. Enhed. Omkostningerne ved solgte varer registreres som 72 solgte enheder x $ 1.133 gennemsnitspris = $ 81.576. Omkostningerne ved varer, der er til salg eller lager ved slutningen af perioden, vil være de 28 resterende varer, der stadig er på lager x $ 1,133 = $ 31,724.
Fordele ved gennemsnitsomkostningsmetoden
Den gennemsnitlige omkostningsmetode kræver minimal arbejdskraft at anvende og er derfor den billigste af alle metoderne. Ud over enkelheden ved at anvende gennemsnitsomkostningsmetoden kan indkomsten ikke lige så let manipuleres som med de andre opgørelsesmetoder. Virksomheder, der sælger produkter, der ikke kan skelnes fra hinanden, eller som har svært ved at finde omkostningerne forbundet med individuelle enheder, foretrækker at bruge gennemsnitsomkostningsmetoden. Dette hjælper også, når der er store mængder af lignende varer, der bevæger sig gennem beholdningen, hvilket gør det tidskrævende at spore hver enkelt vare.
Særlige overvejelser
Et af kerneaspekterne ved U.S. almindeligt accepterede regnskabsprincipper (GAAP) er konsistens. Konsistensprincippet kræver, at en virksomhed anvender en regnskabsmetode og følger den konsekvent fra en regnskabsperiode til en anden. For eksempel skal virksomheder, der anvender gennemsnitsomkostningsmetoden, fortsat bruge denne metode i fremtidige regnskabsperioder. Dette princip er på plads for at lette brugerne af regnskaber, så tal om regnskabet kan sammenlignes år efter år. En virksomhed, der ændrer sin beholdningsberegningsmetode, skal fremhæve ændringen i sin fodnoter til regnskabet.