Forskelle ved anerkendelse af byttehandelstransaktioner mellem IFRS og USGAAP

Byttehandel udveksling finder sted, når en person eller forretningsenhed leverer en vare eller tjenesteydelse og modtager en vare eller tjenesteydelse til gengæld, frem for at modtage kontanter eller et andet monetært instrument. Konti skal stadig spore disse udvekslinger, men kan ikke stole på standardkøbskvitteringer for at registrere transaktionen. Selvom regnskabsstandarder adskiller sig i USA versus internationalt, tages der typisk hensyn til byttetransaktioner ved hjælp af forskellige metoder, der resulterer i et estimat til dagsværdi.

IFRS og byttehandel

Det International Financial Reporting Standards (IFRS) er regnskabsregler for indberetning af regnskabstransaktioner, og entires inden for regnskab for virksomheder uden for USA Reglerne er etableret og opdateret af International Accounting Standards Board (IASB). Disse regnskabsretningslinjer hjælper med at skabe gennemsigtig og konsekvent regnskabspraksis, der gavner virksomheder og investorer.

Ifølge IFRS -standarder kan indtægter være kontanter, tilgodehavender eller andre aktiver. Standarderne for anerkendelse af indtægter kræver, at der skal gives et pålideligt skøn for ikke -monetært salg.I henhold til International Accounting Standard 18 kan intet byttesalg anerkendes uden en sådan måling.

Mest moderne byttehandel handler om handel mellem reklametjenester. Som følge heraf udstedte IASB en specifik kendelse, der er detaljeret i SIC-31, Revenue – Barter Transactions Involving Advertising Services. I disse tilfælde udveksler virksomheder annoncetid eller annonceplads med anden annoncetid eller annonceplads. SIC-31 danner en ramme for anvendelse af fair markedsværdi på annoncetjenester.

Den grundlæggende proces indebærer analyse af tidligere, ikke-byttehandel, der involverede lignende annoncetjenester. I henhold til IFRS-retningslinjer kan disse ikke-byttehandelstransaktioner kun bruges, hvis de forekom ofte og ikke involverede en tredjepart, der også blev brugt i byttehandel.

U.S. GAAP og byttehandel

I USA kaldes de regnskabsstandarder, som virksomheder skal overholde Generelt accepterede regnskabsprincipper (GAAP). Det Financial Accounting Standards Board (FASB) har til opgave at etablere og vedligeholde GAAP i USA

Under det amerikanske GAAP -system, byttehandel er defineret som to parter, der udveksler varer eller tjenester uden kontant betaling. Ligesom med IFRS involverer det overvældende flertal af disse byttehandel reklametjenester. U.S. GAAP leder også efter et estimat af en dagsværdi baseret på tidligere transaktioner uden byttehandel for at registrere et byttesalg. Med andre ord kan den historiske indtægt fra lignende transaktioner af varer og tjenester bruges til at hjælpe med at fastslå den fair markedsværdi.

Den primære forskel mellem GAAP og SIC-31 er imidlertid, at GAAP har en måde at redegøre for omstændigheder, hvor en fair markedsværdi ikke kan estimeres med succes. I henhold til afgørelsen truffet af Emerging Issues Task Force i 1999, hvis der ikke findes et estimat af historiske data, registreres indtægterne fra en byttehandel på regnskabsmæssig værdi af aktivet opgivet, hvilket sandsynligvis værdiansættes til nul.

I det første tilfælde kaldes det registrerede element Ikke -monetær transaktion, mængde af byttehandel. I sidstnævnte tilfælde er det registrerede element ikke -monetær transaktion, dagsværdi ikke bestemt.

Byttehandel og tredjeparts byttehandel

Disse beskrivelser dækker ikke transaktioner gennem tredjeparts byttehandel, hvor enkeltpersoner eller virksomheder handler varer i bytte for byttekreditter eller "point", der skal bruges senere. Da punkterne fungerer som uformelle byttemiddel, og det er ikke direkte transaktioner, de er et separat problem fra traditionelle byttehandel. I tilfælde af en transaktion, der involverer byttekreditter, giver GAAP mulighed for standardindkomstindregning i sådanne tilfælde, hvor byttekreditterne let kan ombyttes til et kontantinstrument.