Hvad er en dårlig rentedækningsgrad?
Det rentedækningsgrad er en af flere gældsforhold, der bruges af markedsanalytikere. Formlen gør det muligt for investorer eller analytikere at bestemme, hvor bekvemt renter af al udestående gæld kan betales af et selskab. Forholdet beregnes ved at dividere indtjening før renter og skat (EBIT) af renter på gældsudgifter (omkostningerne ved lånt finansiering) i en given periode, normalt årligt.
Ligningen er som følger:
Rentedækningsgrad=renter på gældsudgifterEBjegT
Lav rentedækningsgrad kan betyde økonomiske problemer
En dårlig rentedækningsgrad er et hvilket som helst tal under 1, da det betyder, at virksomhedens nuværende indtjening ikke er tilstrækkelig til at betale sin restgæld. Chancerne for at en virksomhed fortsat kan opfylde sine Renteudgifter er tvivlsom, selv med en rentedækningsgrad på under 1,5, især hvis virksomheden er sårbar over for sæsonmæssige eller cykliske fald i indkomst.
Selvom en virksomhed med vanskeligheder med at betjene sin gæld kan klare at holde sig økonomisk flydende i en betydelig periode af tid, er det afgørende for analytikere og investorer at holde sig ajour med virksomhedens evne til at betale renter forpligtelser. Et lavt rentedækningsforhold er et klart rødt flag for investorer, da det kan være et tidligt advarselstegn om forestående konkurs.
Gode rentedækningsforhold varierer
Antallet, der udgør et godt, eller i det mindste minimalt acceptabelt, rentedækningsforhold varierer afhængigt af typen af virksomhed, en virksomhed driver, samt virksomhedens individuelle historie om måned til måned eller år til år indtægter. For et selskab, der har vist evnen til at opretholde indtægter på et ret konsekvent niveau, kan en rentedækningsgrad på 2 eller bedre være minimalt acceptabel for analytikere eller investorer. For virksomheder med historisk mere ustabile indtægter betragtes rentedækningsgraden muligvis ikke som god, medmindre den er langt over 3.
(For relateret læsning, se "Hvad er forskellen mellem rentedækningsforhold og DSCR?")